Energimærkning af hvidevarer
Det kan være svært for en forbruger at forstå de forskellige energiklasser på hvidevarer, da der ikke findes nogen overordnet skala, som gælder for alle produktgrupper.
Den mest almindelige inddeling er fra klasse A til G, hvor klasse A er bedst og dermed forbruger mindst energi.
Problemet opstår, hvor der er kommet nye og bedre udviklede produkter med endnu mere effektivt energiforbrug, hvilket kræver en mere udførlig skala.
Køl og frys
Man er blevet enige om, at mere energibesparende køleskabe og frysere mærkes med enten A+ eller A++ afhængig af forbruget. A+ indebærer, at produktet forbruger op til 25 % mindre energi end et A-mærket produkt, mens A++ forbruger op til 40 % mindre energi. Mærkningen anvendes i alle EU-lande og energimyndighederne overvåger, at reglerne bliver fulgt.
Vaskemaskiner og tørretumblere
For vaskemaskiner gælder skalaen fra A til G også, men mere energibesparede produkter må ikke mærkes med plus-mærket (+) som køleskabe og frysere. Det betyder, at forbrugeren kan blive mødt af andre betegnelser. Bosch har valgt at benævne disse A -10 % og A -20 % i markedsføringen. Det betyder, at apparaterne enten forbruger 10 % mindre energi end et A-mærket produkt (A -10 %) eller op til 20 % mindre end et A-mærket produkt (A -20 %). Hypotetisk kan man sige, at A+ svarer til A -10 % og A++ svarer til A -20 %.
Nogle enkelte tørretumblere har nået den bedste energiklasse A og for de rigtigt sjældne energibesparende tumblere, kan blive mødt med benævnelsen A -40 %, der indebærer, at tumbleren er hele 40 % bedre end energiklasse A.
Øvrige hvidevarer
Øvrige hvidevarer mærkes også i henhold til klasserne A til G, men har heller ikke fået nogen officielle mærkninger for mere energibesparende produkter. Trods det kan der findes produkter på markedet, som forbruger mindre energi end højeste grænseværdi for A. Kig altid efter energimærkningen på produktet, og sammenlign produktet pr. kuvert. Eksempelvis er 1,05 kWh/opvask for 12 kuverter et højere forbrug end 0,98 kWh for 14 kuverter.
Vi håber, at forbrugerne snart kan puste ud, da der er et forslag om, at indføre en ny generel skala fra 2010, der er ens for alle produktgrupper, og som er mere enkel at forstå samt giver mulighed for nemt at skabe nye energiklasser i takt med at energiforbruget bliver mindre.
‹
Retur